Tid til haven
Havetips uge 22
Af: Marianne Bachmann Andersen
Hvad fejler mine planter?
Bøgehækken er fyldt med hvide totter der klistrer, ligusterhækkens blade ruller, der er røde pletter på ribsbuskenes blade, prydkirsebærtræernes blade falder af…
Sådan kan hverdagen nemt se ud, når gartneren møder bekymrede kunder i havecentret. Naturen reagerer på de vejrmæssige udfordringer, og det kan være voldsomt at være vidne til.
Utøj
Sådan kalder vi ofte voldsomme skadedyrsangreb på vores prydplanter. Vores forventning om, at vinteren har været så hård, at skadedyrstrykket er blevet lavere, stemmer ikke overens med virkeligheden. Den hårde vinter, det kolde forår og ekstra meget nedbør har også presset skadedyrenes overlevelse, så de har ekstra travlt med at opformere sig, og det kan være generende i vores haver.
Dertil kommer, at skadedyrenes naturlige fjender (nyttedyr) er mere varmekrævende og derfor har de ikke haft mulighed for at følge med ”bølgen” af skadedyr.
Bladsvampe
Pletter på bladene, huller i blade, gule blade, prikker på blade og blade der falder af. Bladsvampe har rigtig gode betingelser, når det hele tiden er fugtigt, og med de stigende temperaturer, så sker opformeringen af svampesporer hurtigt. Mange af havens træer og buske har reageret – og reagerer fortsat på de strabadser, som 2021 vejrmæssigt har budt. Det kolde forår har forsinket røddernes aktivitet. Planterne springer ud med energi fra de ressourcer, som er lagret i grenene, men når de får brug for nye kræfter til den videre vækst, så ”virker” rødderne ikke. Der opstår en ubalance i planten, og straks er den så stresset, at svampeangreb er uundgåelige.
Hvad kan du gøre?
Det bedste råd er at have is i maven og vente. Falder bladene af, så saml dem sammen så svampetrykket mindskes. Står planterne i jord, der er meget våd, så prik forsigtigt huller med en greb og/eller sørg for at overskydende vand kan løbe ud af bedet. Når der er tegn på, at planterne er ved at komme sig med nye friske blade, så gød med en organisk baseret gødning, så planten får fornyede kræfter.
Er der lus i bøgehækken og ligusterhækken, så klip spidserne af og saml afklippet sammen. Vær glad, hver gang du ser en svirreflue eller mariehøne – de hjælper dig af med lusene.
Det er også muligt at spule lusene væk med koldt vand, og mange gør brug af at blande sæbe og husholdningssprit i vand og sprøjte direkte på lusene.
Syrenerne blomstrer og du kan nemt lave saft på blomsterne
Haven dufter skønt lige nu. Især hvis du er så heldig at have syrener i haven. Duften er svær at beskrive, men mon ikke alle synes om den? Kan du forestille dig, at duften kan omsættes til smag? Jo, den er god nok. Syrenblomster er spiselige, og da jeg var barn sugede vi den søde smag ud af blomsterne (det er nok nektar). Duften er bundet i blomsternes æteriske olie og når man hælder varmt vand over dem, så frigives de.
Jeg har prøvet to forskellige versioner:
Kog en lage af:
1 l vand
1 kg rørsukker
Skrællen og saften af 2 usprøjtede citroner
Lad lagen køle af til max. 40 0C.
Syrenblomsterne trækkes fri af de kraftigste stilke og rystes, så der ikke er insekter i. Saml så mange, at det fylder ca. 2 l. Fyld blomsterne i store sylteglas og hæld sukkerlagen over. Luk låget, og lad blandingen stå ca. 24 timer. Nu skal alt indholdet igennem et klæde, og den klare syrensaft kan hældes på rengjorte flasker, som opbevares i køleskabet.
Hyldeblomst-metoden
Syrenblomsterne, der er trukket fri for stilke og blade blandes med:
2 usprøjtede citroner i smalle skiver
1 kg rørsukker
50 g citronsyre
Rør rundt til sukkeret er opløst. Blandingen skal stå køligt og trække i 1 – 2 dage. Si saften og kom den på rene flasker. Frys gerne noget ned i plastflasker til senere brug, for holdbarheden i køleskab er kun ca. 10 dage.
De to metoder giver en dejlig saft, som i ”hyldeblomst” versionen har kraftigere citronsmag. Begge typer saft er skønne at blande med danskvand eller tilsætte en drink. Du kan også bruge syrensaft til at lave glasur af – det smager også rigtig godt.