Af: Marianne Bachmann Andersen

Hvorfor er efteråret den bedste tid at plante i?  

Er det salgsgas eller hvad? Sådan spurgte en bekendt mig en dag, da snakken faldt på weekendens aktiviteter. Bryllupsfesten var blevet aflyst, så nu var der tid til at gøre noget andet. Selv skulle jeg have tømt nogle af mine krukker for stauder, der har blomstret i august måned, men som nu er lidt triste. De er blevet flyttet ud i mit blomsterbed.
Nej, det er ikke salgsgas, når havecentre og planteskoler i denne tid reklamerer for, at efteråret er den bedste plantetid.

 

Lun og fugtig jord
Når planter flytter hjemmefra, så er faktorer som temperatur og fugtighed af stor betydning. Lige nu er vejret med os. Både luftens og jordens fugtighed er høj, og med stabile jordtemperaturer på omkring eller lige under 15 grader, er det optimalt at flytte planter fra havecentre hjem i haven.

 

Hvile og dvale
Mange af vores løvfældende planter er daglængdereguleret. Når dagene bliver kortere, så prikkes der til planternes biologiske ur og lige så stille og roligt standser væksten. Snart efter trækkes planternes næringsstoffer fra bladene ind i grene, stamme og rødder. De grønne farvestoffer i bladene skiftes ud til de mere varme og rødlige carotinoider, og så kan vi nyde de smukke høstfarver. Det sker heldigvis ikke på én gang, men over den næste måned vil de gyldne farver være mærkbart flotte, og med denne dvaletilstand giver det ekstra god mening at benytte os af, at planterne kommer godt i gang.

 

Flyt arbejdet fra det travle forår
Langt de fleste af vores planter kan plantes hele året, når blot jorden ikke er frossen. Planterne er groet i potter eller er gravet op med en jordklump. I begge tilfælde har planten haft tid til at danne et kraftigt rodnet med masser af forgreninger med fine rodhår. Planter du i en tør periode i foråret, så vil det også lykkes, men plantningen kræver opfølgende hyppige vandinger. Her i efteråret skal du måske kun vande den ene gang, når du planter – resten af fugtigheden klarer vejret. (Når foråret oprinder, skal du stadig huske på, at planterne er nye og skal derfor vandes i tørre perioder)

 

Dem uden jord
Planterne uden jord – dem kalder vi barrodede planter. Det er først og fremmest hækplanter. Her vokser planterne til ude i lange lige rækker i markerne, og først når gartneren er sikker på, at planterne er langt nok fremme i afmodningen, så går han i gang med at løfte planterne af jorden og ryste jorden af. De barrodede planter kan plantes her fra september og frem til maj/juni måned, hvor nedkølede barrodsplanter stadig kan plantes.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kål som vintergrøntsag  cid:image002.jpg@01D697D5.0ECEF240
Mange haveejere får plads til nogle rækker af spidskål, savoykål og måske også blomkål, rødkål og hvidkål. Alle sammen velsmagende og lækre grøntsager, som man med lidt snilde godt kan få til at lykkes i haven. Nu er der ikke så mange hovedkål tilbage i haven, men hvis du også har plantet palmekål, rosenkål og grønkål, så kan du nyde denne skønne grøntsag hele vinteren.

I vejrmæssigt milde perioder vil kålen hele tiden danne nye blade, og de er nærmest en delikatesse med blid smag og bløde fibre. Lad endelig planterne stå helt frem til foråret, for de vokser støt og roligt helt frem til april, hvor de går i blomst. Husk også at nyde blomsterne, som er meget lækre mens de stadig står med lukkede blomsterknopper. De skal blot blancheres let, så kan de nemt indgå i aftensmåltidet.

Her i efteråret står kålen som en sund grøntsag fyldt med fibre og et meget lavt indhold af kulhydrater. Nogle tager stokkene og planter dem i krukker – her er de særdeles dekorative. Andre lader dem blot stå i køkkenhaven.

Kålchips

Der skal ikke mange skud til at peppe den grønne salat op, men har du stadig lidt svært ved smag og konsistens, så er det oplagt at lave kålchips. Det gøres nemt ved at plukke de nyeste blade af grønkålen eller palmekålen. Spray med olivenolie og drys lidt flagesalt over bladene. Nu skal de bredes ud på et bagepapir og bages i en 175 grader varm ovn i ca.10 – 15 min. til de er sprøde.

Rimmet kål
En anden måde at få kålen til at blive et hit ved middagsbordet er at rimme kålen. Når man rimmer kålen, så trækker man noget af væsken ud af kålen og blødgør fibrene. Du kan bruge grønkål, rød grønkål og palmekål.

Rengjorte blade af kål rives i mindre stykker og lægges i en skål. Til 8 – 10 knugede håndfulde kål skal du tilsætte ca. 2 spsk. sukker og 2 spsk. fint salt. Vend salt og sukker godt rundt i kålen og lad den trække i mindst 10 min.

Knug derefter kålen, så væden kommer ud. Jo mere du knuger, des blødere bliver kålen. Efter end ”massage” så skylles kålen i en sigte, så den ikke er salt eller sød. Nu skal du lade kålen dryppe af på et klæde. Brug rimmet kål i alle mulige salater. Årstidens æbler, pærer, jordskokker og nødder passer rigtig godt til kål.

 

PS Her i haven blev vi overfaldet af et stort antal kålsommerfuglelarver i august måned. Alt var ædt, men allerede nu i september er der nye blade på grønkålen