Uge 34 – Havevenligt vejr

Af: Marianne Bachmann Andersen

Vi er mange – inklusiv planterne, der er glade for, at den meget varme og solrige periode er ovre, og vi igen har fået lidt lavere temperaturer med vekslende skydække og lidt byger til at binde støvet. Hvor meget og hvor regnen falder er ikke til at vide på forhånd, men ét er sikkert – det er tørt.

Vand – hvor meget?
Fordampningen er blevet lavere, og mange planter klarer sig fint med at ”drikke” morgenduggen. Nye planter klarer sig ikke uden din hjælp, og jo større planterne er, des mere vand skal de have. Vi bliver ofte spurgt, hvor meget vand, der skal til. Den helt sikre metode er at regne ud, hvor meget 25 mm regn svarer til på det areal, du vil vande. Er det et helt bed med vippevander, så sæt en regnmåler op og stop, når de 25 mm er nået. Skal du vande et nyplantet træ eller frugttræ, så skal der min. 20 l til (svarer til to hele vandkander). Du skal vande langsomt, så vandet trænger ned i træets rodzone og ikke blot løber væk.

En hullet spand
Et trick er at lave små huller i en murerspand. Den sætter du ved træet, busken, rosen og fylder nu op med vand. Når vandet langsomt er trængt ned gennem hullerne, har planten fået vand. Du kan også tage tid på, hvor lang tid det tager at fylde 1 l ved at tænde ganske lidt for haveslangen. Gang tiden op og stil uret, når planten har fået 25 l vand.

Sjatvanding er platvanding
Hvis du fylder vandkanden og lige fugter jordens overflade, så den ser våd ud, så har du ikke vandet grundigt nok. Du skal vande, så du er sikker på, at vandet er nået helt ned til rødderne på planten. Når du vander således, vil planten klare mange dage uden yderligere vanding. Igen afhænger det både af jordtype og størrelsen på træet, og det afhænger også af, hvor nyplantet planten er – altså hvor stort et rodnet, den har nået at udvikle og derfor selv er i stand til at finde vand i jorden.

Undgå konkurrence
I en omkreds, der svarer ca. til plantens top, skal jorden være fri for græs og ukrudt, der snupper vandet fra planten. Når konkurrencen om vand ikke længere er til stede, vil planten lettere kunne klare selv meget tørre perioder.

Plantens egenskaber
Nogle planter er meget vandkrævende, mens andre tåler tørken bedre. Har du vedvarende udfordringer med planter på bestemte steder i din have – planter, som næsten altid tager skade af udtørring, så bør du flytte dem og erstatte med mere tørketålende planter. Du kan få faglig bistand til at vælge tørketålende og fugtighedskrævende planter i dit lokale havecenter.

 

Blommetid

Det lader til, at mange haver får en god blommehøst i år. Den vejrmæssigt milde periode i foråret har sikret muligheden for god bestøvning og frugtsætning, så det gælder om at få plukket i takt med, at de modner.

Blommer kan inddeles i tre grupper:

  1. Spiseklare dessertblommer
  2. Sveskeblommer
  3. Mirabelleblommer

De tidligst modne blommer er mirabelle, men de findes i flere sorter, så her kan du høste de første allerede midt juni, mens de sene sorter først er modne slut august.

De første sorter af spiseklare blommer modner allerede fra slutningen af juli, mens de fleste er modne fra starten af september med de seneste hen i nærheden af 1. oktober. Her kommer sveskeblommerne også ind i billedet – det er dem, der modner som de sidste.  Der er stor forskel på smagen af blommer, så hvis du har mulighed for at smage dig frem til en favorit inden du planter, er du sikker på at få de sorter, du allerhelst vil have i mange, mange år frem. Blommetræer kan nemlig blive meget gamle, så selvom det tager 3 – 4 år inden du for alvor kan få masser af blommer på dit træ, så er de værd at vente på.

 

Gode bestøvere
Blommesorter kræver bestøvere (undtagelsen er ’Opal’, ’Rivers Early Profilic’ og ’Victoria’). De storfrugtede mirabeller er desuden også alle sevlbestøvende. Resten af de mange blommesorter har brug for ”en makker” de kan bytte pollen med. Du kan altid finde en bestøvningsoversigt, når du tager i havecentret for at købe nye frugttræer.

Det kan du bruge blommer til
Udover at spise dem direkte fra træet, så kan blommer bruges til rigtig meget.  Marmelade, kager, chutney, råsyltede med forskellig alkohol eller som tørrede. Blommer i retter med fjerkræ – eks. ovnstegt kylling, hvor blommer er halveret og lagt ved under stegning.

Blommetrifli – en supernem dessert

Får du lige lyst til en dessert, eller melder vennerne deres ankomst, så kan denne trifli relativt nemt laves. Opskriften er til fire portioner.

Bagte blommer
350 g halverede blommer uden sten
2 spsk sukker
½ tsk vaniljesukker
evt. 2 spsk lys rom

De halve blommer lægges i et fad med bagepapir i bunden. Sukker og vaniliesukker røres sammen og strøs over blommerne, der skal i en 175 grader varm ovn i ca. 20 min. Når de er afkølet fordeles rom over (kan udelades).

Nøddeknas og chokolade
100 g hasselnødder
100 g mælkechokolade

Nødderne ristes på en pande eller bages i ovnen. Evt. hinder gnides af i et viskestykke. Hak de afkølede nødder og chokoladen og bland de to ingredienser.

Råcreme
2 æggeblommer
1 ½ spsk sukker
½ tsk vaniliesukker
1 dl piskefløde

Æggeblommer piskes med sukker og vaniliesukker til en æggesnaps. Pisk fløden til en luftig flødeskum og vend nu æggesnapsen i.

Anretning
Fordel blommerne i fire skåle eller glas. Kom råcreme ovenpå og drys nu nødder og chokolade på toppen.